P7310215_2.JPGK2019 FE - 19 - 118.JPGK2019 FE - 19 - 111_2_edited2.jpg

Rejsebrev 7

  

Hej Alle.

 

I dag sejlede vi ind i Tyskland.  Sidst var  vi i grænsebyen Givet, mellem Frankrig og Belgien. 

Vi sejlede ind i Belgien på floden La Meuse, hvor vi ikke havde sejlet på vej ud.

Vejret var stadig omkring de 30 grader --  Fantastisk.   Vi sejlede stadig i Ardennerne, og her 

var simpelthen utroligt smukt.  Vi kom til byen Dinant, en meget smuk by.  Her tog vi svævebanen

op til borgen, 100 m. over byen.  En fantastisk flot udsigt over byen, og floden Meuse, som vi har

sejlet på --  det så godt ud !!   På borgen , fik vi en  lang rundvisning, lidt på engelsk, og lidt på fransk,

det var meget interessant. Det tog lang tid.  Vi var bla. i toturkælderen, og rum de havde lavet som

skyttegrave fra krigens tid, hvor der var mørkt og med lyde af skud , --  meget spændende.

Der var mange danske turister i byen, når vi gik tur , var der mange der snakkede dansk rundt omkring os.

D. 21 Juli, var det Belgiens nationaldag, og i år, ville den belgiske konge, kong Albert, overdrage tronen

til sin ældste søn Prins Philippe.  Så endnu en kroning.  Vi skulle ha været i Bryssel, for at opleve det så

tæt på , som kroningen  i Amsterdam, men nu var vi her i Dinant.  Mange havde hængt det belgiske flag

ud over altanen.  Der var et kæmpe loppemarked langs floden Meuse, på begge sider i byen. Det varede

hele dagen, og om aftenen, var der et kæmpe fyrværkeri fra broen over floden.  Meget flot, men det

kunne dog ikke måle sig med fyrværkeriet i frankrig d. 14 Juli på Bastiliedagen. 

D. 21 Juli, var også den varmeste dag vi havde oplevet, det var omkring 40 grader, så stakkels de folk ,

der stod i deres stande hele dagen.  Vi hoppede i floden indimellem , for at kunne holde det ud !

Vi sejlede så videre af Meuse, gennem Namur, og videre ,---   Vi lå i Liege et par dage.  Her fik vi bla.

vasket  og tørret 5 maskiner  tøj til en pris af 2 - 300 kr. Det var meget dyrt.

Sejlede ud af Liege og ind på kanal Albert, og videre ind i slusen Lanaye, for at blive sluset ind i Holland.

Det var her , at vi fik en lille skade på båden, sidste gang vi var her, og denne gang , var det også et

gedemarked.  Vi sejlede ind til styrbord i slusen, for at fortøjre. Det viste sig så , at slusen var i stykker,

og vi kunne ikke fortøjre, så vi måtte skubbe båden over på den modsatte side, og fortøjre til en stor

passagerbåd.  Slusen var gået i gang, så jeg måtte springe over på passagerbåden,  for at fortøjre vores

båd , til stor underholdning for alle turisterne.

Vi blev så sluset ind i Holland, hvor Meuse bliver til floden Maas.  Lige før Mastricht, lå vi i en lille havn et

par dage med campingplads og svimmingpool, det var skønt !! 

Vi fik diesel fra et bunkerskib i Mastricht, da vi sejlede  gennem byen.  Da vi sejlede fra Bunkerskibet,

kom havnepolitiet for en alkoholtest , og Søren måtte puste i alkoholmeteret, --  det var ok, så vi fik lov at

sejle videre,  de stoppede alle de både som sejlede der.

Vi sejlede ind på Julianakanalen, op til Masbracht og ud på floden Maas igen.  Ved Masbracht, er der et

kæmpe område med mange søer, og små havne ,  ---  det er fantastisk, når vejret er godt.  Vi valgte, at

blive der en uges tid, da vejret var omkring de 30 grader.  Vi lå for anker om dagen og solede os, og

badede.  Vandet var 25 - 26 grader.  Et par gange, lå  vi i en havn om natten, for at få strøm på båden,

men ellers lå vi ved en bro, som der var mange af i søerne.  Broene har ikke forbindelse til land, de ligger

bare i vandet, så man kan fortøjre til dem, --  smart --  der er så selvfølgelig ikke strøm.   Der er utroligt

fredeligt, og en masse fugleliv.  Der hvor vi lå, var der en hel koloni af blishøns, ænder med små ællinger,

svaner , lappedykkere, og en enkelt  fiskehejre , der gik i vandkanten , og var meget dygtig til at fange

fisk, med sit lange næb.

Efter en uges tid i  " paradis "  , sejlede vi fra området og videre af Maas, op til havnen WSV De Maas,

hvor vi skulle mødes med Lilli og Kalle, som ville komme og sejle med os i nogle dage.

Båden blev gjordt ren, og klar til gæster. Vi ryddede soveværelset, så de kunne sove der, - vi sov så i

snuden.  Søren mente, at de nok bare havde en lille taske med hver, de skulle jo kun være med i nogle

dage.

Men dagen kom, og de ankom kl. 13, 30 . tirsdag d. 6 aug.  Rigtig hyggeligt.  De havde da også kun

4 kufferter og et kæmpe køleskab med  --    HI,  Hi .   Men vi fik plads til det hele  :)

Samme dag grillede vi ved et bænksæt, med udsigt over havnen. Vi snakkede og snakkede, dejligt

at snakke dansk.  Næste dag sejlede vi. Vi sejlede gennem  et par sluser, så de kunne opleve det.

Vi var i byen Roer - Mond , og derefter sejlede vi tilbage til området med de mange søer, så de kunne

se det, og vi hoppede alle i vandet fra båden.  Vi overnattede i  nogle forskellige havne, så de også

kunne opleve det.

Alt i alt, havde vi nogle rigtig hyggelige dage sammen.  Om lørdagen tog de tilbage til Danmark, og

vi sejlede så videre nordpå.

Vi drejede til styrbord, ind på Maas - Waal - kanalen og op mod Rhinen, som i holland hedder Waal.  

Sejlede på Rhinen, mod strømmen, i blæst, med de store pramme , som har vældig travlt  -  det er

ingen fornøjelse.   Sejlede forbi byen Lobith og det gamle Hollandske Toldkammer,   og ind i tyskland. 

  --   Nu er der snart kun en måned til vi kommer hjem, vi satser på , at sejle ind i holdbæk havn, d. 14

sept. kl. 14.

Vi er så småt begyndt at glæde os til at komme hjem igen,  men det er stadig fantastisk,

og vi nyder det :)

 

Mange  knus,  kram  og  tanker til alle  derhjemme  fra  Annett  og  Søren.

<-tilbage

dt logo 17

Network Media Hjemmeside fra
Network Media