K2019 FE - 19 - 111_2_edited2.jpgK2019 FE - 19 - 118.JPGP7310215_2.JPG

Rejsebrev 3

 

Hej Alle.

 

Vi er nu nået til Peronne , en lille by i Frankrig, hvor vi ligger  i en lille  kanalhavn med plads til 20 både. Meget hyggeligt lille sted, med en

masse små kaniner, som løber rundt på stien ved havnen.  Her er meget stille, vi hører faktisk kun fuglenes kvidren.     I dag er vejret blevet

lidt bedre ---   ellers har vi haft det lidt koldt og en lille uges tid med byger hele dagen.    I dag er det 18 grader hen på eftermiddagen, ikke

så meget sol og vandet er 16 grader.

--  Efter, at vi havde været i Amsterdam, sejlede vi mod syd, ned gennem Holland,   vi var i en del hyggelige havne,  vi nåede at se en rigtig

hollandsk mølle,  og vi havde en fantastisk solskinsdag, hvor vi lå i en lille sø på Maas- floden først i maj. --  Vi sejlede ad Juliana - kanalen til

Mastricht, og derfra til kanal Albert, hvor vi i slusen Lanaye, blev sluset 13 m. op til Belgien i stærk blæst.  Det blæste så meget, at da vi skulle

ud af slusen, røg båden op på kanten af kajen ----   Jeg stod bare og råbte  fuck, fuck !!! 

Jeg kunne jo ikke flytte 6 ton båd. Men Søren fik manureret båden væk, og vi sejlede ud med en lille rids på fribordet. Vi blev så registreret for

første gang på denne tur,

--  tolderen syntes, det var nogle meget fine certifikater vi havde.  Vi fik en bog med bla. havne på kanalerne i Belgien. --  Da vi kom ind i Belgien,

blev naturen utroligflot med store bjerge,--  meget smukt !!  Vi ramte også lige ind i et stykke af bjergkæden  Ardenerne. --  Sejlede af floden

Meuse til byen Namur, hvor vi lå et par dage. Vi lå ved en bro lige i byen (  le port de Jambes )  med udsigt til en borg og et bjerg, der var lys på

om natten---  Det var simpelhen så flot, at man næsten kan savne det. 

I Belgien går der mange vilde gæs rundt alle mulige steder bla.langs kanalerne og her ved havnen, hvor vi lå.   --  Vi har ikke indtryk af, at de er

så meget med på moden, som eks. hollænderne, i hvert tilfælde ikke de steder vi har været i Belgien.  Her er også rigtig mange forladte huse langs

kanalerne --  noget rigtig gammelt  noget,  og mange af sluserne her  er også noget gammelt bras.

Længere mod Frankrig bliver det bedre. --  Fra byen Namur, sejlede vi på floden La Sambre, og da vi kom til en sluse i byen Charleroi og var ved

at blive sluset ind i byen, fik vi snakket med slusemesteren, som sagde, at hvis vi skulle til Paris, skulle vi en anden vej. Så selvom han havde sluset

os halvvejs op, stoppede han og slusede os ned igen. Han tegnede på et kort, hvilken vej vi skulle ta, da La Sambre var lukket længerre nede af floden.

Han var vældig flink, så vi forærede ham noget vin , og noget dansk øl.    --    Nogen kan forstå noget her i Belgien, men det er også her vores

tålmodighed har været på den største prøve pga. sproget. Vi forstår ikke en pind af, hvad de siger, hvis de ikke kan Engelsk, og det er der mange

ældre mennesker i sluserne, som ikke kan, så vi må bare gætte på , hvad de måske siger, og det kan gi - lidt smil på læben !!

--  Vi sejlede så videre af Canal Charleroi Bruxelles, drejede til bagbord på kanal Du Centre , hvor vi var inde i en fantastisk sluse, hvor vi blev hejst

73 m. ned, endda helt alene i slusen . :)

--  Senere  sejlede vi ud på kanal Nimy - Blaton - Peronnes, -  og videre af kanalen Haut - Escaut. --  Onsdag d. 15 Maj, sejlede vi ind i Frankrig gennem

byen Bleharies.     Vi sejler nu på kanal Du Nord og har været inde i vores første tunnel, som var flere km. lang --  meget interessant. --  Vi nyder det

stadig og er meget taknemmelige for, at vi nåede at købe denne båd til turen, for det havde aldrig gået godt med den gamle båd --  det kan vi se nu.

--  En sidste orientering til dem som kender mig godt, vil jeg lige sige, at jeg har fået købt en lampe her i Peronne  :) :)

 

Mange Knus og Kram og Tanker til alle derhjemme fra  Annett og Søren.        

  ---    Håber i har det godt !!

 

 

<-tilbage

dt logo 17

Network Media Hjemmeside fra
Network Media